Bare lige et lille skænderi?

Det er måske mig der er lidt sær. Men altså, nogengange kan jeg godt bruge et lille skænderi. Bare et lille bitte et. 
Det er jo ikke sådan at jeg er en af de der ustabile mennesker der bare eksplodere ud over andre mennesker, som en anden tikkende bombe. - Jeg er faktisk ret god til at holde den pæne mine, når jeg er ude blandt folk. ( Der kommer en del øvelse, når man arbejder på plejehjem)
Nej når jeg snakker om skænderier, tænker jeg foreksempel på min sidste kæreste. Når jeg er i det her humør, går jeg næsten og håber på at han vil skrive eller ringe. Bare lige fordi jeg har en masse irritation der kunne blive hældt ud over ham. 
Ikke at jeg har noget imod manden, bevares. Men det er ligesom mere legalt at skælde/ skændes med gamle eks-kærester, end en vildt fremmed nede i brugsen. 


Der skal måske siges at hvis han nu skrev ville jeg:
A. Være så chokoret over at høre fra ham.
B. Sikkert have en god dag, og ikke have brug for et skænderi.
C. Have glemt alle mine gode argumenter.